Hvad er fysiurgisk hesteterapi?
Fysiurgisk hesteterapi tager udgangspunkt i hestens anatomi og biomekanik, og lokaliserer spændinger og restriktioner i hestens krop. Fysiurgisk terapi ikke er en ”quickfix” løsning. Den fysiurgiske tilgang udspringer fra samme princip som osteopati, og arbejder derfor med hestens krop som en helhed.
- Jeg starter altid ud med en grundig dialog med ejer/rytter omkring hesten.
- Herefter ser jeg gerne hesten blive trukket med i skridt på et lige spor og på volte, her laver jeg en grundig ganganalyse af hesten. Jeg iagttager hestens bevægemønster, og analysere for eventuelle nedsat bevægelighed eller asymmetri.
- Derefter danner jeg mig et overblik ved at mærke hesten igennem for spændinger, asymmetri og stivheder både i muskulaturen og skelettet.
- Med dette samlet overblik ved hjælp af dialog med ejer/rytter, ganganalyse og palpation, vurdere jeg hvordan jeg på bedste vis løser opgaven ud fra helhedsprincippet.
- Jeg tilrettelægger den kombination af følgende teknikker, som virker mest effektivt på problemstillingen og for den enkelte hest.
- Massage
- Kranio sakral terapi
- Ledmobilisering
- Akupressur
- Fascieløsning
- Udstrækning
- Laserterapi
- Efter endt afbalancering øvelser videre til ejer/rytter, som jeg vurdere vil være gavnlige til hesten.
Rigtig mange adfærdsproblemer og træningsproblemer hos heste stammer fra problemer i muskler eller led.
Ud over adfærdsmæssige symptomer på fysiske problemer, ser vi ofte eksempler på heste som "bare ikke går rigtigt", virker "stive", har en "dårlig side" eller lignende. (du kan læse mere om symptomer i boksen nedenfor)
Jeg arbejder udelukkende med muskler, sener, ledbånd og led, som er ansvarlig for en stor del af de nævnte problemer. Ud over dette, er det naturligvis vigtigt, at vi har udelukket andre fysiske problemer/årsager/ubalancer i samarbejde med dyrlæge.
OBS: Jeg stiller ikke diagnoser eller igangsætter fysioterapi på skader (herunder haltheder), som ikke er udredt af dyrlægen først