- Kathrine Ryelund

"Jeg har ved flere lejligheder haft Maria ude for at afbalancere nogle af mine heste. Hun er super god til at fornemme hestene, og hun er meget tålmodig med de unge heste, som ikke altid har tålmodighed til at stå stille så længe. Jeg har primært brugt MB Horsefix til mine unge heste for at være sikker på, at de er klar til opgaven som rideheste i deres muskulatur og skelet - og løbende i træningen for at undgå fejlbelastninger. Derudover gennemgår Maria løbende mine stævneheste, som skal præstere på højere niveau, så jeg er sikker på, at de har de bedste forudsætninger for at udvikle sig og være klar til de opgaver, jeg giver dem. Jeg oplever ofte, at de unge heste har udfordringer på f.eks. den ene volte, og så har det været en stor hjælp at få Maria til at afbalancere hestene, og jeg har tydeligt kunne mærke en forskel. Jeg havde f.eks. en hoppe, som var skæv i bækkenet og som af den grund konsekvent trådte kortere på sit højre bagben i skridt. Efter Marias afbalancering træder hun jævnt på sine bagben, er lettere på tøjlen og har nemmere ved at runde sig til venstre, som hun ellers havde rigtig svært ved inden. Jeg giver mine allerbedste anbefalinger til MB Horsefix."

- Kirsten Niss

"Mine islandske heste har haft stor gavn og fornøjelse af Marias behandlinger. Maria er meget rolig, indfølende og tålmodig og sammen med hendes skarpe blik for hvad der er hestens udfordringer, vælger hun mellem forskellige teknikkerne, det synes jeg er en stor kvalitet og fordel. Efter 3 behandlinger vurderede Maria at der var noget på spil i min hestes ene bagben, som hun anbefalede at få undersøgt af dyrlægen. Maria beskrev detaljeret hvad hun havde observeret, som jeg kunne tage med til dyrlægen, som roste Maria for sin afbalancering og vurdering. Maria havde vurderet korrekt, der var noget på spil - og det var spat i et tidligt stadie, som kan holdes nede med medicin. Jeg kan varmt anbefale Maria som terapeut til vores elskede heste"

- Lise Christensen 

"Min 30-årige delvist pensionerede dressurhest havde problem med at gå helt lige på sine bagben. Han aflastede ved at gå på 2 spor, når jeg gik tur med ham. Maria behandlede ham ad flere gange, og jeg fik øvelser til daglig brug. Han viste tydelig og mærkbar forskel efter få afbalanceringer. Og Maria tog sig altid rigtig god tid, var god til at forklare og var ikke mindst rigtig god til at håndtere og respektere min gamle hest. Hun var helt sikkert med til at gøre hans sidste tid væsentligt bedre."

- Susanne Skræm

"Maria har afbalanceret mine 2 heste og jeg kan varmt anbefale MB Horsefix. Hun er rolig, grundig, tålmodig og god til at forklare.
Min ene hest er ret sensitiv og kan være lidt forbeholden over for fremmede, men Maria fik ham til at slappe af og tage imod afbalanceringen. Han havde en lille skævhed i bækkenet, vi fik en masse konkrete øvelser vi kunne øve på som gav god effekt. Vi blev især glad for bom øvelser og at ride i kuperet terræn. Centurion tager stadig selv initiativ til disse øvelser. Vi bruger også stræk øvelser, massage og balance/vægt forskydning på madrasser.
Min unge hingst kan være lidt utålmodig på staldgangen. Men efter kort tid nød han det i fulde drag. Han elsker forresten også bom øvelser, stræk og balance øvelserne"

- Tina Kristensen 

"Vi har haft besøg af MB Horsefix til min datters tyske varmblodshest daimy på snart 11 år. Hun er meget rolig, sød og ordentlig hest, som har tendens til at “trække sig ind i sin egen osteklokke”. Hun spiser, drikker og respirerer langsomt. Vi har bestilt tre behandlinger hos Maria. Første behandling var helt fantastisk - først fik Maria ikke lov at løsne alt op med karnio sakral terapi. Men til sidst gav Daimy efter, og der blev løsnet meget op. Hun stod også bagefter og gabte og gav efter. Wow det var fedt at se…. Næste dag kunne vi allerede se, at hendes “tyggetempo” var blevet hurtigere, hun var mere frisk og “åben”. Vi glæder og meget til de næste afbalanceringer. Tak Maria"

- Helle Ann Jensen

"Købte min islænder Morí på 14 år for snart 2 år siden.
Efter at have redet ham et par måneder og lærte ham bedre at kende, syntes jeg at han var lidt tung på bidet i højre side og en smule stiv i højre side af halsen. Jeg talte med Maria fra MB Horsefix og hun mente hun kunne hjælpe.
Maria afbalancerede ham et par gange med massage, kranio sakral terapi og udstrækning af hele hans krop. Han blev løsnet godt op og jeg kunne mærke forskel i ridningen. Han blev smidigere i hans højre side.
Marias afbalanceringer af Morí har klart gjort en forskel
Maria får de varmeste anbefalinger fra Morí og jeg."

- Stine Mariegaard Vistrup

"Maria har afbalanceret flere af mine heste. Hun er fagligt dygtig og møder din hest der, hvor den er den pågældende dag. Hun er god til at aflæse den små signaler både på og uden for banen. De bedste anbefalinger herfra."

- Sanne Riis

"Maria kan et eller andet med heste. Hun har en rolig tilgang og forståelse for hesten. Oveni er hun selv en dygtig og tålmodig rytter. Så da min unge hest under sin tilridning viste at hun kunne gå på 2 spor på den ene volte, var det super godt med et besøg af Maria. En kort snak om problemstillingen og en gåtur frem og tilbage samt en volte begge veje rundt, og Maria afbalancerede hesten. En fornøjelse med fif og ideer til øvelser og fremtidig træning. Kan kun give Maria mine varmeste anbefalinger."

- Frederikke Rasmussen

"Efter at Valle har fået afbalanceringer af Maria, er han blevet en helt anden hest at ride på.
Det var min mor, som bestilte afbalanceringen, og jeg må indrømme at jeg i starten var noget skeptisk. Men da jeg så den ændring, som afbalanceringen gjorde, var der slet ingen grund til dette.
Han har fået en helt ny energi, og mere gåpåmod.
Han er sågar selvstændigt begyndt at gå ud til ridebanen, når han er gjort klar til ridning.
Inden afbalancering ved Maria havde vi problemer med galoppen, specielt på venstre volte. Dette har ændret sig markant, og han springer nu an, som om han aldrig har gjort andet."

- Marianne Christensen

"Maria har været og afbalancere hos os par gange, og på forskellige heste. Hun har været virkelig passioneret og haft en skøn ro omkring sig, som hestene nyder sammen med afbalanceringen. Og som ejer er det fedt at få forklaret, hvori udfordringerne ligger, og det er Maria super god til.
Hun er virkelig god til at afstemme afbalanceringen til typen af hest, så de er i trygge hænder."